Tænk hvis der fandtes et lille land langt mod øst hvor der levede hinduer, buddhister, kristne og muslimer. Tænk hvis der fandtes et land hvor der var tiger, næsehorn, krokodiller, elefanter og sneleoparder. Tænk engang hvis der var et land hvor verdens højeste bjerg lå i den ene ende og hvor der i den anden er tropevarmt med bananpalmer blot 100 kilometer fra hinanden.

Dag #1

Durbar pladsen i Kathmandu er spændende og fyldt med liv (og irriterende turguides der vil sælge) Her er hellige symboler over det hele og det er svært at få alle detaljerne med og finde meningen med alle gøremålene.

Der er små butikker over det hele med krydderier, kogegrej, mad, værktøj osv. Her lugter af røgelse, os fra scooter, biler og bål. Der er mennesker over det hele. Hunde, aber og køer i gaderne. Der er templer på hver en lille plads.

Dag #2

Det begynder at regne, tordne og lyne og jeg syntes ikke det at stå på en bakke top med Swayambhu stupaens gyldne top som lynafleder er optimal. Godt nok våger Buddhas øjne over stedet men alligevel ser jeg det kloges at komme ned. Jeg bevæger mig ned af igen med oplevelsen og lugtene svierne i hovedet.

Patan Durbar Square er fint men her mangler måske lidt liv som det jeg så på Kathmandu Durbar Square. I en sidegade går jeg ind af en lille dør bevogtet af 2 løver. Her ligger Golden Tempel. Her er en meget fin stemning og roligt. Jeg har dog store problemer med at koncentrer mig da der er en intens larm af mennesker, hornmusik og trommer fra den lille gade ude foran. Der er et kæmpe optog med musik, buddha lignede figurer med mænd indeni og midt i det hele ser det ud til at der også foregår et bryllup. Der er virkelig gang i den.

Dag #3

Jeg tror Kathmandu er det mest intense sted jeg har været. Jeg har oplevet samme liv og kaos andre steder men her har den fået et hak mere med uforudsigeligheden. Der sker noget uventet hele tiden. Selv i dag hvor jeg har opholdt mig tæt på mit hotel da det har regnet det meste af dagen. Jeg trasker lidt rundt og pludselig står jeg foran en stor hvid stupa med bedeflag og det hele. Lidt senere ser jeg en lille bitte port der ikke er bredder end mig og hvor jeg skal bukke nakken for at komme ind. Derinde ligger et stort gylden tempel. Et andet sted kan jeg skyde genvej ved at følge de lokale igen 3 baggård igennem bittesmå porte til gaden hvor mit hotel ligger.

Nepal er det fattige land jeg har været i. Målt på bruttonationalproduktet per indbygger er det faktisk svært at blive fattigere. Nepal ligger nummer 172 ud af 193. Jeg kan godt mærke fattigdommen her i Kathmandu men den er sikret meget være langt ude på landet.

Dag #4

Jeg tager en taxa til Pashupatinath tempel komplekset hvor opmærksomheden hurtig bliver rettet mod de ghats der er ved floden (flodtrapper) hvor kremationen af troende hinduer sker på ligbål (jeg skal nok spare jer for detaljer billederne så kig bare videre) Her er alt fra grædende kvinder ved lig afbrændingen på den ene side at floden til fjantende teenager på bænke på den modsatte side af floden. Døden er ikke noget man gemmer her. Det er et helligt område og jeg får nogle timer til at gå med at iagttage ceremonierne, makak aberne, de hellige mænd (turistfælde og nok knap så hellige) og udforske templerne imens jeg prøver at undgå at få røg i øjnene.

Fra Pashupatinath går jeg de 2 kilometer (inkl. omvej) til Boudhanath igennem Kathmandus gader som hovedsagelig bare er jordveje og nu mudreveje efter gårdagens regnvejr. Hvis størrelse har noget at skulle have sagt så er man kommet til det rette sted for stupa’en her er kæmpe stor og en af verdens største. Folk går en jævn strøm venstre rundt om stupa’en. Her er ansigtstræk fra mange folkeslag og jeg følger strømmen rundt.

Dag #5

Det eneste bekymringspunkt er om jeg kan huske hvor den lille cykelbutik ligger når jeg skal aflevere cyklen igen i eftermiddag. Køer, høns, geder, hunde, grise ved de spredte bebyggelser. Først cykler jeg op på en bjergkam hvor husene virkelig er rustikke. Her er terrassemarker med kartofler, korn og grønsager. På mange af markerne dyrkes der blomster som jeg forestiller mig bruges til religiøse sammenhænge. Flot. Der er udsigt over Kathmandu. Jeg cykler ned og ud i en dal med terrassemarker, spredt bebyggelse, skoler, skolebørn i uniform og templer. Her er virkelig spændende at cykle rundt.

Dag #6

Jeg kan ikke helt forestille mig hvad der sker under Holi fejringen som foregår i dag. Den afholdes en gang om året for at fejre foråret og sommeren komme. Fejringen falder altid ved fuldmåne. Det med fuldmånen vender jeg tilbage til for det ender med at blive helt perfekt. Enten er man i Kathmandu og er en del af fejringen ellers må man blive på sit hotel. Jeg valgte den første mulighed. Der går da heller ikke mange meter fra hoteldøren til den første lille nepaleser dreng tvære grøn farve ud i hovedet på mig. Jeg bevæger mig op til den centrale plads Durbar Square uden at blive alt for våd. Holi festivalen er en stor hinduistisk vandkamp og farvefest. Klokken er 11 om formiddagen og her er blevet sat DJ scener op med gigantiske højtaler som brager techno ud under pagodernes tage imens der stadig kommer hindu kvinder med ofringer til guderne. Der kommer bare flere og flere mennesker. Hvis der ikke var gang nok i den i forvejen kører de en dekoreret TATA lastbil ind mit i menneskemængden og begynder at sprøjte tonsvis af vand ud. Efter en tur rundt i gaderne er jeg våd og temmelig farverig. Her er vandkampe og spande der bliver tømt fra altaner og tagterrasser. Der er improviserede fester i gaderne, salg af farvepulver og glade mennesker over alt. Selv om jeg er alene og mest ude for at fotografere føler jeg mig virkelig som en del af festen. Happy Holi!

Jeg skal til Nagargot for at se Himalaya bjergkæden fra et udsigtssted, så et grundigt bad og afsted i en taxa. Jeg når lige frem til hotellet i 2200 meters højde (Kathmandu ligger i 1400 meters højde) før solen går ned over Kathmandu bag mig og skumringslyset er over Himalaya foran mig. Da solen er gået ned dukker fuldmånen stille og roligt op fra sit skjul bag Himalayabjergene. Holi! Sikke en dag.

Dag #7

Jeg er oppe kl. 6 for at se solopgangen over Himalaya. Et fint øjeblik. Her er virkelig en god udsigt. Jeg finde den lille prik der er Mount Everest i det fjerne. Jeg drikker et par kopper kaffe og beslutter mig til at gå ned i dalen på nogle beskrevne stier. Det var en god ide. Her er meget at kigge på. Jeg kan godt fornemme at der er skubbet nogle klimazoner sammen her. Her er rododendroner, pinjetræer, aloe vera, bananer på palmerne, kaffetræer, farverige sommerfugle og små hårdfører blomster. Stien fører igennem små bebyggelser af mere primitive karakter. Kvinderne har travlt på terrassemarkerne med korn, kartofler, raps og salat (Det er ikke ris sæson) Her er meget fint.

DSC_5595_stitch Da jeg kommer til Bhaktapur med den tredje Durbar Square i dalen kigger jeg lidt uden for betalingsområdet. Det ser meget fin og hyggelig ud men jeg er træt efter 5 timers vandring og har set nok templer for nu så jeg tager en taxa tilbage til Thamel.

Dag #8

Det er lørdag og ofringsdag i Dakshinkali-templet 22 kilometer sydvest for Kathmandu. Jeg er oppe kl. 6 for at være tidligt ved templet. Her er allerede lange slanger af hinduer der venter på at få deres ged eller høne ofret til guden Kali. Der er virkelig mange mennesker og gang i den. Det er en fest – ingen tvivl om det. Her lugter af grillet kød og maven rumler. Det er kun blodet guden får. Købet bliver brugt og nogle holder picnic ved templet med grill.

Dag #9

Jeg har været en tur i lufthavnen da mit fly er aflyst. Der var en kaotisk stemning som der nok altid bliver når der er mange der ikke komme med deres fly. En fed detalje er at der ved vejen ind til lufthavnen er kreaturriste. Men det er selvfølgelig meget praktisk ikke at have køer i lufthavnen.

Rolig eftermiddag på tagterrassen med læsning mellem blomster i potter.